Et sammenhængende stinet er en forudsætning for, at cyklister kan og vil bevæge sig rundt i kommunen. Et sammenhængende stinet består af strækninger med cykelsti og gode sikre krydsningspunkter, hvor cyklisterne skal krydse vejene. Afhængig af om det er et barn på cykel til skole eller en voksen cykelpendler på vej til arbejde, så kan det være forskelligt, om man vælger den lidt længere men mere trafiksikre rute eller den mere direkte og fremkommelige rute. Derfor skal et stinet helst være ret finmasket og kunne tilbyde begge dele.
Elcyklerne vinder mere og mere frem blandt alle aldersgrupper og både på landet og i byerne. I borgerundersøgelsen til mobilitetsplanen svarede da også 19 % af borgerne, at de ejer en elcykel, og det tal er formodentlig steget siden. Elcyklen er et godt alternativ til bilen og i hvert fald til bil nummer to i en husstand.
Hvis der skal flere elcyklister i trafikken, er det væsentligt med flere og bedre cykelstier. Elcykler kører typisk hurtigere end traditionelle cykler, og samtidig er de ofte bredere og fylder mere. Pendlere på elcykel tilbagelægger ofte længere afstande og krydser derfor kommunegrænser. Derfor er det væsentligt at anlægge et sammenhængende cykelstinet også på tværs af kommunegrænsen i samarbejde med nabokommunerne, hvis udviklingen skal imødekommes.
Supercykelstisamarbejdet
Frederikssund Kommune er med i Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen, hvor fokus er på at samarbejde om at etablere gode cykelforbindelser på tværs af hele hovedstadsregionen for at gøre det nemmere og mere sikkert for pendlere at vælge cyklen som transportmiddel. Det er netop supercykelstier af en god standard, der skal til, når cykeltrafikken skal styrkes. Der kan læses mere om supercykelstierne her.
Kortlægning af cykelstinettet
Cykelstinettet i kommunen er kortlagt og klassificeret og fremgår af kortet nedenfor.
På baggrund af kortlægningen af cykelstinettet er der udpeget følgende:
- Cykelstier som mangler i cykelstinettet – også kaldet missing links
- Sikre stikrydsninger som mangler i cykelstinettet, enten hvor stinettet krydser veje eller hvor stier munder ud ved en vej eller hvor der skiftes fra dobbeltrettet til enkeltrettet stiforløb.
- Kryds/sideveje hvor der bør udføres gennemført cykelsti og fortov, da det vil give en stor forbedring for fremkommeligheden og sikkerheden for de bløde trafikanter
Projekterne med manglende cykelstier i cykelstinettet er samlet i en cykelstiplan, hvor cykelstiprojekterne er prioriteret ud fra en række parametre. Projekterne med sikre stikrydsninger og gennemført cykelsti/fortov er med i trafikhandlingsplanen, da det er mindre anlægsprojekter.
Sikre stikrydsninger kan udføres på mange forskellige måder. Ved særligt trafikerede veje anbefales det som udgangspunkt at anlægge niveaufrie krydsninger, som broer og tunneller. På andre veje er det oftest den mest trafiksikre løsning at anlægge midterheller, da det giver de lette trafikanter mulighed for at krydse ét kørespor/én trafikretning ad gangen.
Det skal overvejes nøje, hvor midterheller suppleres med fodgængerfelter, da fodgængerfelter kan skabe falsk tryghed, hvis fodgængere går på deres ret, og bilister har svært ved at erkende fodgængerne, hvis de er få i antal på lokaliteten. Derfor bruges fodgængerfelter generelt primært i bymidterne.